Jeg tænker meget over fremtiden. Det er man jo tvunget til som samfundet nu engang ser ud. Der er krav om at skulle være bevidst om, hvad man har lyst til at benytte resten af sit liv på. Og jeg må helt ærligt erkende, at jeg ikke har en anelse.

Det kan godt være at man igennem livet har haft idéer om en fremtid som revisor, læge, pædagog eller kaptajn på et skib, men i sidste ende er det simpelthen bare umuligt at være sikker på noget som helst, og man ender stort set altid med et andet resultat end det man måske regnede med.

Bare se min far. Han ville være havbiolog og blev pølsemand.

Jeg er akedimisk – Ingen tvivl om det. Jeg skal have en akedemisk uddannelse, fordi jeg kan, og fordi jeg skylder samfundet det. Men hvilken? Der er så mange universitetsuddannelser at vælge imellem, og det er lige til at falde på halen over. Hvad skal jeg stille op?

Vidste du hvad du ville? Havde du en klar idé? Og hvordan endte det med at se ud? Livet?

Det aller vigtigste for mig er, og vil altid være, at være glad. Jeg vil bare gerne smile når jeg står op, og jeg vil gerne føle, at jeg laver noget jeg godt kan lide. Alt andet ville bare være spild af tid. Ikke?

Hvad er dine drømme? Tænker du nogensinde over om du ér glad med det du laver? Og hvad betyder mest? Penge, høj uddannelse eller lykke? Jeg synes det er svært. Går tingene hånd i hånd?

Hvad skal man blive

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>